HF Omsorg og undervisning

For dig, der vil arbejde med mennesker

I denne fagpakke vil der ud over de obligatoriske fag på HF være speciel fokus på valgfagene psykologi B og billedkunst C.

Denne pakke er ideel til dig, som ønsker en pædagogisk vinkel og elsker at have med mennesker at gøre. Undervisningen på denne linje vil inddrage emner, som har særlig interesse for dig, der vil videreuddanne dig inden for det pædagogiske eller kreative område. Denne fagpakke peger bl.a. mod disse beskæftigelser: pædagog, lærer, socialrådgiver, sosu-assistent og sygeplejerske.

Der vil blive arbejdet med ansvarlighed, og der vil være mulighed for at komme ud i virkelighedens verden og arbejde praktisk med fagene og møde mennesker i mange forskellige aldre. Der er små praktikforløb på hvert semester.

Nikolaj, 1.o:
"Jeg er meget interesseret i musik og har været træner i håndbold i mange år. Derfor har jeg valgt omsorgslinjen, hvor jeg kan udvikle mit klaverspil og lære mere om det at undervise andre. Jeg er kommet i en fantastisk klasse, hvor der er et rigtig godt fællesskab. Lærerne er engagerede og dygtige. Jeg kan klart anbefale HF."

Nicoline, 1.o:
"Jeg har valgt omsorgslinjen på HF, da den fagpakke indeholder mange af de fag, som jeg synes er spændende og skal bruge i min videregående uddannelse. Jeg vil gerne arbejde med børn og unge. Jeg har valgt BG, da jeg har hørt meget godt om stedet, og fordi skolen har specialstøtte til os ordblinde. På skolen oplever jeg ikke, at jeg skiller mig ud på grund af min ordblindhed, da der er plads til alle." 

Links

Klik her og få et overblik over fagenes fordeling og dine mulige valgfag på denne fagpakke.

ug.dk kan du se, hvilke uddannelser du kan komme ind på, hvis du vælger denne fagpakke.

Klik her for at se fagpakkedesigneren. Her kan du se, hvilke uddannelser, du kan komme ind på med de 3 fagpakker.